0
Your Cart

Vaskeguide

 

Sådan vasker du dine målmandshandsker

og sikrer holdbarheden – Målmandshandske vask - Del 1 + Del 2.

Sonny har blogget lidt om, målmandshandske vask – hvordan du vasker dine målmandshandsker uden at forkorte deres levetid

Du har glædet dig. Dine nye målmandshandsker skal vise deres værd i aften til en vigtig kamp med holdet. Det går super godt, og du er fuldt tilfreds med handskerne, som nu er synligt brugte (faktisk møgbeskidte, men en tur i mudderet tager man jo gerne for holdet).

Forlænger handskers levetid

Du har garanteret hørt, at det forlænger dine målmandshandskers levetid at holde dem rene.
Men der er lige én ting, du godt vil have styr på: Hvordan laver du den bedste målmandshandske vask, så du er sikker på, at de holder længst muligt?

Do´s når du skal lave målmandshandske vask:

  1. Tag målmandshandskerne med i bad! Efter kamp eller træning, når du selv hopper i badet, husker du lige at snuppe handskerne med.
  2. Det er vigtigt, at du ikke bruger sæbe eller andre former for vaskemidler. Det eneste, dine handsker har behov for, er lunkent vand.
  3. Vask én handske ad gangen. Gør målmandshandsken godt våd og gnid let på latexen, til den er ren.
  4. Gå forsigtigt frem: Du skal ikke skrubbe eller trykke hårdt, men rengøre med bløde, lette tryk.
  5. Når handsken er ren, tager du den af og vrider den let. Med meget lette tryk på handsken får du det sidste vand ud.
  6. Derefter starter du forfra med handske nummer 2.
  7. Tørring: Når du er færdig med at vaske begge målmandshandsker, hænger du handskerne op i stroppen og lader dem hænge natten over.
  8. Næste morgen vågner du til nyvaskede, tørre målmandshandsker: Voilá!

Don´ts når du skal lave målmandshandske vask:

  • Aldrig bruge sæbe eller andre former for vaskemidler, når du vasker dine målmandshandsker.
  • Aldrig trykke hårdt eller skrabe på latexen ved vask af handskerne.
  • Aldrig vride målmandshandsken hårdt.
  • Aldrig tørre handskerne på eller over en radiator efter vask.